Kom i gang med løbetræningen

Vil du gerne i gang med at løbe, men virker det uoverskueligt med en dårlige kondi, sidestik og sved på panden? Måske har du slet ikke tid? Dårlige undskyldninger er der nok af, men løb er rigtig godt for din kondi og dit helbred, og så er det en gratis måde at få motion på. Stop undskyldningerne og kridt løbeskoene. Her får du lidt gode råd til at komme i gang.

Sæt barren lavt

Hvis dit mål for den første løbetur er at løbe 5 km, og du i øvrigt ikke har haft løbeskoene på de sidste 7 år, så er du næsten sikker på at blive skuffet. Sig til dig selv, at 2 km er nok, og det er også i orden, hvis du går den sidste tredjedel. Tiden bør du ikke kigge på i starten. Det vigtige er, at du kommer afsted.

Invester i et par ordentlige løbesko

Nej, du kan ikke bruge dine gamle kondisko med snuder, der gaber, og udtrådte såler. Du risikerer at få ondt, at få vabler og måske endda at få en alvorlig skade. Køb et par løbesko i den rigtige størrelse, der er velegnet til løb. Med en Nike rabatkode eller en Sportmaster rabatkode får du et kæmpe udvalg af løbesko med rigtig gode rabatter.

Løb 1 – 2 gange om ugen

Ligesom med distancen, bør du være realistisk, når du sætter målet for antallet af ugentlige løbeture. Måske vil du gerne løbe 4 gange om ugen, men har du tid og overskud? Turene i starten vil være hårdere end senere hen, da kondien lige nu er i bund. Din krop skal desuden langsomt vænne sig til at komme i gang igen, og hvis du overtræner i starten, risikerer du at få skader.

Find en god rytme

Når du er kommet i gang med at løbe, så find en rytme, der dur for dig. Måske løber du fast 2 km hver tirsdag og fredag eftermiddag. Skriv det i kalenderen som med alle andre aftaler, så du får det gjort og ikke glemmer det.

Skru lige så stille op for målene

Når rytmen er godt i gang, så sæt langsomt dine personlige mål op. Måske skal du løbe 100 meter mere pr. tur, eller du skal løbe distancen 10 sekunder hurtigere. Det behøver ikke være store mål, men det vil være en sejr at opleve fremskridt. De små mål er overskuelige, og du bør derved kunne opnå dem og vedholde motivationen for at fortsætte.